CV

Camilla Josefine Stephan f. 1981

 Photojournalist / Picture Editor 

Office: Kopenhagen Collective - Rosenborggade 19 - 1130 København K


Camilla Stephans far arbejdede som freelancefotograf i Nordsjælland og tog hende ofte med ud på sine opgaver. Hun fotograferede ikke selv, men husker, at hans kamera hele tiden ramte hende i hovedet, fordi det hang i hendes højde. Selv om hun på den måde fik banket fotografiet ind i hovedet, begyndte hun først selv at få smag for at fotografere under et ophold på en designhøjskole i 2001. Hun fortsatte på en mediedaghøjskole, efterfulgt af den kendte fotografskole Fatamorgana i København, hvor en lærer opfordrede hende til at søge ind på fotojournalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Hun blev optaget i første forsøg. I februar 2004 startede hun på halvandet års praktikophold på Politiken som en del af uddannelsen. Efter endt uddannelse i 2006 blev hun ansat som fotojournalist og billedredaktør på avisen 24timer. I 2008 blev hun ansat som daglig leder på Fatamorgana i København og startede samtidig sit arbejde som freelance fotojournalist. Hun har efterfølgende været fast tilknyttet avisen MetroXpress, magasinet Vice og medie bureauet MediaMovers. I 2013 åbnede Camilla sammen med din kæreste Rasmus, det kreative kontorfællesskab Kopenhagen Colletive i centrum af København og i 2014 startede hun som billedredaktør på billedbureauet POLFOTO. Nu er Camilla tilknyttet det internationale interiør community Houzz og har ligeledes startet forretningen WOW MOM der specialiserer sig i fotografering af gravide, børn og familier. Camilla Stephan orienterer sig mod nære reportagebilleder, hvor hun bruger tid på at komme ind på mennesker og deres historier. 


www.kopenhagencollective.com / www.polfoto.dk / www.houzz.dk / www.wow-mom.dk



Using Format